Måltider

Vores mål er at vi gennem den daglige kost og dens sammensætning, styrker børnenes forudsætning for at tilegne sig læring og udvikle sig fysisk. Vi håber på, at vores kost og måltider kan være medvirkende til at udvikle sunde kostvaner og traditioner hos børnene, som de kan føre med sig videre i livet.

 

Økologiske og lokale råvarer
Vi lægger vægt på økologi, og bestræber os altid på at opnå højst muligt andel af økologiske råvarer, i forhold til de ressourcer vi har til rådighed. Vi indkøber dog ikke økologiske råvarer for enhver pris. Vi vælger hellere lokalt producerede råvarer frem for økologiske råvarer importeret fra udlandet. Vi har Guldmærket i økologi fra Ministeriet for fødevarer, hvilket betyder, at 90 – 100% af maden er økologisk.

 

Vi har fuld forplejning og serverer følgende:

 

Morgenmad frem til kl. 07.45
Havregrød/-gryn, cornflakes, tykmælk, mælk, te, hjemmebagt brød, rugdrys og evt. frugt eller hjemmelavet syltetøj

 

Formiddagsmad kl. 09.00
Hjemmebagt brød og evt. frugt eller grønt

 

Frokost kl. 11.00
Menuen er meget varieret og kan f.eks. bestå af rugbrød og pålæg, suppe, gryde og pastaretter, korngrød med frugtmos, fiske-og vegetarretter mv. mælk til vuggestuebørn, vand til børnehavebørn

 

Eftermiddagsmad kl. 14.00
Hjemmebagt brød og frugt, pålæg eller grønt.

 

Menuen fremgår af madplanerne der hænger ved stuerne

 

Vi følger overordnet disse principper for kosten og råvarerne
• Vi bruger primært økologiske eller lokale råvarer
• Maden er altid hjemmelavet og frisk
• Maden er varieret og giver nye smagsoplevelser
• Vi anvender ingen blandingsprodukter
• Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for børn og småbørn

 

Måltidet
På Dragebakken har måltidet en social dimension, som børnene og medarbejderne selv er medskabere af, og det skal være en rar og hyggelig oplevelse for børnene at indtage maden.

 

Vi følger følgende principper for måltidet
• Alle sidder ned, når vi spiser og der er (en vis grad af) bordskik.
• Vi spiser på faste tidspunkter.
• Børnene er med til at dække bordet og rydde af bagefter.
• Vi opfordrer børnene til at smage, og udfordrer deres vaner.
• Vi respekterer, hvis børnene ikke vil smage, eller ikke kan spise op.
• Børnene skal bede om at få skåle, fade eller drikkevarer, række tingene videre til hinanden, og selv øse op på tallerkenen.
• Ingen går sultne fra bordet.

 

Øvrige forhold

 

Kødet
På Dragebakken tager vi hensyn til de børn, der følger en bestemt religiøs overbevisning. Det betyder i praksis, at alt vores oksekød er halalslagtet, og at vi tilbyder alternative retter til de børn, der ikke spiser svinekød, når dette bliver serveret.

 

Allergi
Hvis et barn har allergi, forsøger vi altid sammen med forældrene at tilpasse barnets mad efter dets behov. Husk at medbringe skriftlig besked fra egen læge, hvis dit barn har allergi.

 

Vegetarer og veganere vil også blive tilbudt et alternativt måltid.